Lustrup Fællesjord – en naturperle

Tirsdag d. 14. juni 2022 kl. 19.00

Lustrup Fællesjord er en 2,5 ha fredet naturperle lige syd for Ribe med kalkholdige jorde, hede, kær samt mergelgrave med den sjældne Løgfrø, hvis haletudser, der er en god chance for at se. Området har en varieret og meget spændende artssammensætning med adskillige sjældne planter og dyr. Kommunebiolog Peter Witt er lokalkendt og har gennem mange år arbejdet med naturplejen af området og vil fortælle om dens udfordringer samt dens konkrete betydning for områdets flora og fauna.
Turleder: Peter Witt.
Mødested: Grønttorvet kl. 18.20 eller Lustrup Fællesjord, lige syd for Ribe. Kør syd ud af Lustrup by ad Strengevej og fortsæt 2,3 km. GPS: 55.297694 og 8.798443.
Pris: transport: 50 kr.
Tilmelding: Senest d. 12. juni kl. 20 til Carsten Mathiesen, cm@egonline.dk eller tlf. 28288836.