Fugletur langs den dansk-tyske grænse den 16. april
På trods af en råkold og blæsende dag troppede 10 deltagere op til turen til lokaliteterne i det sydvestligste hjørne af Danmark: Hasberg Sø, Magisterkogen, Rickelsbüllerskog og Saltvandssøen.
Vi så bl.a. 3 meget fine Atlingænder tæt på – det var førstegangsobs. for de fleste af turdeltagerne. Desuden så vi land – og digesvaler, mange skeænder og krikænder tæt på, rørhøg, og løvsanger hørtes . En del vadefuglearter i Saltvandssøen bl.a. klyder, brushøns, hvidklire m.v. Alt i alt en god tur, som blev ledet af Finn Madsen og Mona Hadrup.