Glemte kulturplanter i Ribe

Onsdag d. 12. juni 2019 kl. 19-21.

I de fleste byer kan man med held gå på jagt efter forvildede planter, som gennem tiden har været dyrket som lægeplanter, krydderurter og grøntsager, men som siden er blevet overladt til deres egen skæbne for til slut at ende med at få borgerret i den danske flora. Ribe er med sin lange historie som bl.a. kloster- og handelsby og byens relative uspolerethed i dag et godt sted til en safari efter gamle nytteplanter.
Nogle af Ribes levende kulturminder kan genfindes på samme plet år for år, og andre dukker op uventede steder. Så vi besøger de gamle brændpunkter og ser, hvad forsommeren 2019 har bragt. Vi kan dog være sikre på at se planter, der skulle kunne kurere både forstoppelse, søvnløshed og muligvis endog kedsomhed.
 Vi finder et sted at nyde medbragt kaffe og mad undervejs.
 Turleder: biolog Peer Kammer Hansen, Esbjerg Kommune
Mødested: Grønttorvet i Esbjerg kl. 18.15 eller Sct. Catharinæ Plads, Ribe (bænke i det nordøstlige hjørne af pladsen).
 Pris: transport: ca. 30 kr. 
Tilmelding: Senest mandag den 10. juni kl. 20.00 til Carsten Mathiesen, tlf. 28288836 eller cm@egonline.dk
Turen afholdes i samarbejde med DN/Esbjerg.