Højen Å

Lørdag d. 6. maj 2023 kl. 10-15.

Højen å er et af de reneste vandløb i Danmark og ligger i Vejle ådal. Åen løber gennem skov med stejle skrænter, eng og kildevæld og huser derfor mange forskellige habitater på en ret kort strækning.

Der er mulighed for at se Isfugl, Vandstær, Bjergvipstjert samt en sjælden strømelskende døgnflue (Rhithrogena germanica), der kun findes her i Danmark. Desuden findes der en stor planterigdom med bl.a. Majgøgeurt, Skovgøgelilje, Trævlekrone og Skælrod.

Turen vil strække sig over 3-4 km og vil kræve gummistøvler.

Turleder: Naturvejleder Finn Lillethorup.

Mødested: P-pladsen ved Rudolf Steiner skolen Sukkertoppen 4, 7100 Vejle

eller Grønttorvet kl. 8.45.

Pris ved transport: 100 kr.

Tilmelding: senest d. 4. maj kl. 20 til Anne Grete Meander, meanderklinik@mail.dk eller 27640776.