Carsten Mathiesen ledte os rundt i det dynamiske og spændende landskab, der findes ved grusgravene. Området rummer en del spændende arter. Ved det første stop så vi bl.a. tadder-vikke, opret hønsetarm, håret firling, og liden vandaks. I denne grusgrav havde den sjældne vandplante, vandpeber-bækarve, haft et levested i de sidste par år. Men arbejdet med indvindingen af grus i søen er blevet ændret og medført, at vandet er blevet mere grumset. Derved er vandpeber-bækarve forsvundet.
Det andet stop blev gjort i et tørt grusgravområde, hvor jorden jævnligt bliver flyttet og dozet rundt. Det betyder en vegetation med mange enårige planter og planter, som normalt ikke findes i denne del af landet. Vi kiggede bl.a. på knippe-limurt, skorem, smalbladet brandbæger, gaffelvortemælk og almindelig hanekro.
Det var en spændende tur i et skønt septembervejr.
Carsten fremviser knippe-limurt.

Carsten fremviser knippe-limurt.