Hedepleje i Marbækområdet ved Esbjerg

Søndag d. 31. marts 2019 kl. 13-16.

Kom og få en hyggelig dag med at fjerne uønsket opvækst af træer på heden i Marbækområdet ved Esbjerg, så vi sikrer, at heden stadig fremstår flot og lysåben – til gavn for hedens fugle, dyr og planter og til glæde for mennesker. Ellers vil heden vokse til i krat og skov. Her kan vi virkelig gøre en forskel. Alle aldre kan være med. Mange af træerne er så små, at de er lette at trække op af den sandede jord. Ellers kan der bruges havesaks, ørnenæb/grensaks, sav eller lignende. Vi har disse redskaber, men medbring gerne selv. Man behøver absolut ikke at være hverken stor eller stærk for at være med. Man arbejder i sit eget tempo og kan stoppe efter eget ønske. Vi trakterer med mad og drikke undervejs.
 Kontakt: Carsten Mathiesen 28288836 eller cm@egonline.dk.
Mødested: Kør ad Myrthuevej og drej af ved skiltet Bopladsvej, her er P-pladsen.
Dagen afholdes i samarbejde med DN/Esbjerg og Natur- og Kulturformidlingscenter Myrthuegård.